Hvorfor netop 5?
For at pointere, at der ikke er lagt op til pardannelse og anspændte situationer. Det handler blot om at skabe en god ramme omkring det at møde nye mennesker. Måske leder aftenen til varige bekendtskaber, måske ikke.
Hvilke aldersgrupper er det for?
5ibyen.dk kan bruges af alle mellem 15 og 85. Man kan angive, at man helst vil i byen med folk i sin egen aldersgruppe (eller lidt yngre / ældre)
Hvor meget lover man de øvrige ved at deltage?
Ingenting. Det er tilladt at bruge 5ibyen.dk alene fordi man ønsker en hyggelig aften i selskab med andre på en restaurant, og så lade det være ved det.
Hvorfor kan man ikke vælge de øvrige personer mere præcist?
På tilmeldingssiden kan du vælge lidt ældre/lidt yngre og blandet køn/enkelt køn.Er der for skarpe betingelser, kan vi ikke danne grupper. Tanken er, at man altid - på trods af forskelligheder - kan lære noget af hinanden. I øvrigt kan det være svært at sætte ord på, hvad der får folk til at swinge sammen (og det modsatte).
Kan man få at vide på forhånd, hvem de andre er?
5ibyen.dk har brug for maksimal frihed til ændre grupperne indtil sidste øjeblik,således at de bliver sammensat optimalt i forhold til alles interesser. Benyt tilmeldingssidentil at give udtryk for dine ønsker, og regn derefter med os. Dette giver et bedreresultat i sidste ende. Det duer ikke at binde turene op på præcise beskrivelseraf de øvrige og bruge vores tid på at ringe rundt til alle, hver gang der er en ændring (som måske føres tilbage en time senere).
Hvad koster det og hvordan foregår betaling?
Arrangementet koster
120 kr. inkl. moms. Der er ikke rabat ved samtidig tilmelding af to personer. Vi sender dig en mail, når der er ved at være samlet nok til en gruppe. Her beder vi dig gå ind på en webside og foretage en betaling. Vi får hermed hæveret til 120 kr, men hæver dem først i forbindelse med afsendelse af den endelige invitation. Se nærmere regler nederst.
Hvad dækker de 120 kr?
Vi opreklamerer det hele, vi vælger restaurant, sætter grupper sammen, bestiller bord, inviterer, og sørger for, at der ved Jeres ankomst er en lille velkomstdrink til hver. Desuden modtager I et kortspil: "Hvem er hvem," der kan skabe uventede situationer på ganske få sekunder - prøv det!
Hvad dækker de 120 kr ikke?
På restauranten skal du
selv betale for mad og drikke (velkomstdrinken er dog gratis).
Hvor lang tid tager det, før man kommer afsted?
5ibyen.dk er en forholdsvis ny service, som folk lige skal opdage, derfor kan der være lidt lange ventetider. Ca. en gang ugentligt modtager du status-mails hvori du kan læse om sandsynligheden for, at de valgte ture bliver til noget og af og til også fordelingen på køn/alder i din by.
Kan man være sikker på, at alle 5 møder op?
Nej, ikke helt sikker. Derfor sender vi af og til ekstra personer med. Det er altså muligt, at I bliver flere end 5, selv om det hedder 5ibyen.dk ! Kommer der kun 4, regnes det også for acceptabelt.
Hvordan er M/K-fordelingen?
Bortset fra turene specielt beregnet for et enkelt køn, vil der minimum være inviteret to af hvert køn på hver tur. Tilmeldingerne har fordelt sig som på skemaet herunder. Mænd over 40 er pt. en mangelvare og kan derfor regne med at komme hurtigst på tur !
I hvor høj grad opfyldes andre ønsker?
Foruden turdato / by og kønsfordeling og aldersfodeling
tilstræber
vi at opfylde dine ønsker vedr. prisniveau samt din prioritet mellem de datoer, du har valgt som muligheder - i nævnte rækkefølge. Vær dog opmærksom på, at det hele kun sjældent kan lade sig gøre på een gang!!!
Hvilke restauranter kommer man ud på?
5ibyen.dk vælger forskellige restauranter på basis af anbefalinger fra forskellig side samt tilbagemeldinger fra dem, der har været på tur. Prøver du flere gange, kommer du ikke alene ud og møde nye mennesker, du vil så vidt muligt også komme ud og prøve nye restauranter hver gang! Restaurantens navn oplyses først 2-3 dage før selve turen.
Kan man senere få kontakt med dem, man har mødt?
På selve mødeaftenen kan det være en god ide at udveksle mailadresser eller telefonnumre. Bemærk at 5ibyen.dk ikke udleverer oplysninger om mail eller telefon til andre deltagere! Efter turen har du dog muligheden for at sende mails til andre deltagere uden at kende deres rigtige mail via en særlig hjemmeside (klub5ibyen).
Er der fleksibilitet i tilmeldingen?
Når du tilmelder dig, angiver du forskellige datoer, hvor du kan deltage. Bliver du alligevel forhindret, er det simpelt at afmelde de enkelte datoer igen - det kræver blot et klik i den mail, du modtager ved tilmeldingen. Du kan også bruge din nøgle til at genkalde tilmeldingssiden og foretage rettelser. Vi håber, at du kun tilmelder dig på datoer, hvor du kan komme, og at du gør hvad du kan, for at holde disse datoer fri til 5ibyen.dk, så der ikke kommer for meget turbolens.
Hvorfor er der ikke password?
Vil du genfinde eller rette dine informationer skal du blot klikke på en nøgle, der ligger i de mails du modtager fra os. Andre kan således ikke ændre dine indstillinger, med mindre de har adgang til din computer og / eller dine mails. Vi har vurderet, at din tilmeldingsinformation ikke er så hemmelig, at den også kræver password.
Kan man gå ind på 5ibyen fra en anden computer?
Ja, hvis man først videresender en af de mails, vi har fremsendt (med nøgle) til den pågældende computer. Så kan man klikke på nøglen fra denne mail. Bemærk at svarmails fra os fortsat fremsendes til den mailadresse, du angiver i din tilmelding.
Hvad sker der, hvis man opgiver falsk identitet?
Det meste af 5ibyen.dk foregår i virkeligheden - ikke på nettet, hvor de falske identiteter jo desværre florerer. Dine oplysninger om fornavn, alder og køn bliver konfronteret med andre mennesker - bl.a. på aftenen i byen - så lad være med at antage en falsk identitet.
Når du betaler, skal du godkende følgende:
|
Betingelser for handlen
Du betaler for at få en invitation via mail til et arrangement på en restaurant, hvor der er bestilt bord, og hvor 3-6 andre personer møder op med tilsvarende ønske om en tur i byen. Invitationen afsendes tre dage før en af de datoer, du har valgt som muligheder. Når invitationen er afsendt, trækkes beløbet fra din konto!
Hvis du vil afmelde INDEN invitationen:
Inden invitationen kan du frit til- og fravælge mulige datoer ved hjælp af nøglen. Hvis alle datoer fravælges, vil vi ikke gøre brug af den trækningsret, du evt. har givet os.
Hvis du vil afmelde EFTER invitationen:
vil vi meget gerne vide det hurtigst muligt (bedst via sms til 28941014), så vi kan tage affære, prøve at finde erstatningspersoner og i værste fald aflyse arrangementet for de øvrige deltagere. Refusion: Opreklameringen og vores arbejde med at organisere turene frem til invitationen er den tunge del, og det er det, du betaler for. Vi kan således IKKE refundere de 120 kr. i situationer, hvor du bliver forhindret efter at invitationen er afsendt (dvs. 0-3 dage før).
Hvad er en "klar til tur i byen"-mail?
En "klar til tur i byen"-mail er blot en mail, der fortæller, at nu er der samlet nok. Denne mail kommer før invitationen og giver således et varsel om, at der snart trækkes et beløb.
Trækningsrettens forældelse
Ved at køre dit Dankort igennem giver du os kun ret til at trække beløbet herfra indenfor de næste 75 dage (ved afsendelse af en invitation til en af dine valgte turdatoer).
Pengene retur?
5ibyen.dk kan næppe opfylde alle kunders ønsker til fulde, selv om vi tilstræber det. Det kommer jo an på, hvor mange andre tilmeldinger der er at bygge grupper af.Dog kan vi garantere følgende: Turens dato og sted bliver som et af de ønsker, du har valgt. Der deltager 4 til 7 personer, typisk 5 (hvis du har ønsket en ren M eller K-tur, og der kun møder 3 op, accepteres dette antal også). Hvis du ved afkrydsningen af tilmeldingsskemaet har ønsket "begge køn repræsenteret" deltager minimum to af hvert køn. Er disse ting ikke i orden, når du møder op ved restauranten, kan du og de andre fremmødte få pengene retur. Det kræver dog, at en af Jer straks ringer 28941014 og oplyser hvem der kom og hvem der ikke kom, så vi evt. kan hjælpe de sidste på vej. Det anbefales derfor at medbringe dette telefonnummer samt evt. en mobiltelefon på turen.
|
Ansvar
5ibyen.dk kan
ikke drages til ansvar vedrørende de øvrige deltageres væremåde. Vi tror og håber selvfølgelig, at alle dem, der bruger tid og penge på en aften med 5ibyen.dk, har tænkt sig at deltage med venligt, åbent og positivt sind.
Hvem står bag?
5ibyen er skabt af nogle personer, der har set mange gode mennesker omkring sig spilde en masse tid alene og tænkt "hvorfor nu det? - det er jo fuldstændig vanvittigt - kan man ikke gøre noget?".
Kontakt til os
Skal du ændre dine data, opfordres du til at gøre det selv: find en af de mails, du har modtaget fra os, og
klik på nøglen, og du har tilmeldingssiden tilbage på skærmen igen med dine data udfyldt. Ret det, der skal rettes og tryk på "OK - videre". Andre henvendelser: send en mail til
5ibyen@5ibyen.dk (hurtigst ekspedition) eller ring.
5ibyen.dk har pt. CVR 15935081. Kontaktperson: Pernille Schjølin
Adresse: Bolbrovej 72, 2960 Rungsted Kyst, Danmark, tlf. 28941014.
Bankkonto: Reg.nr. 3409, konto nr. 001 043 1824. Skriv altid dit fornavn og telefonnummer på indbetalinger, så vi kan identificere
hvem, der betaler.